Sandheden om asfalt og Farremosen
Efter sommerferien blev byrådet opmærksomme på, at Pankas havde købt en grund ved Farremosen, og de ønskede at etablere et asfaltværk på denne grund.
Det potentielle asfaltværk kom bag på mange borgere, og vi blev alle bekymret.
Grunden er udlagt til også at kunne indeholde asfaltværk, og i maj vedtog byrådet lokalplanen, hvor kun et byrådsmedlem stemte imod.
Så sent som i 2015 havde vi hele vores planstrategi op til debat og som derefter blev vedtaget. Her var der ingen, som stillede krav til at anvendelsesmulighederne for området skulle ændres.
Med vedtagelsen den 10. oktober besluttede et enigt byråd, at
- der fremlægges en sag i fagudvalg, Økonomiudvalg og byrådet med alle de handlemuligheder kommunen har, herunder mulighederne for en VVM undersøgelse, § 14 forbud og eventuelle alternative placeringer i kommunen.
- Allerød Kommune som en del af spor 2 høringen om fingerplanen for 2017 retter henvendelse til Erhvervsministeren med et ønske om, at Farremosen ikke længere indgår i landsplanlægningen som et areal til brug for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men alene som et areal til transport og logistik.
Der indkaldes til ekstraordinært byrådsmøde herom fredag den 13. oktober kl. 7.30, hvor den konkrete formulering besluttes. - alle miljøforhold skal reguleres i miljøgodkendelsen og at miljøgodkendelsen vil blive fremlagt for byrådet.
- der afholdes borgermøde i uge 43 om erhvervsområdet i Farremosen, hvor ovenstående emner vil indgå.
Som følge heraf besluttede et enigt byrådet den 13. oktober, at indgive høringssvar til spor 2 om fingerplanen for 2017 vedrørende, at Farremosen ikke længere indgår i landsplanlægningen som et areal til brug for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men alene som et areal til transport og logistik.
Høringssvaret er sendt til Erhvervsstyrelsen, som har ansvaret for planlovgivningen. Det høringssvar der er besluttet at byrådet og indsendt – vedrører således de planmæssige forhold. De miljømæssige forhold er reguleret af miljølovgivningen under et andet ressortområde, og vil skulle reguleres af eventuelle miljøgodkendelser.
Lige nu afventer vi Borgermødet den 24. oktober, hvor der udover faglige indslag, vil være dialog med borgerne.
Herefter afventer byrådet de sager, der vil blive forelagt byrådets som følge at beslutningen truffet på byrådets møde den 10. oktober.