Udvikling i Allerød

Fælles udvikling i balance

I min tidligere periode som borgmester har jeg arbejdet ud fra min vision om at skabe fælles udvikling i balance i hele Allerød. Jeg mener fortsat, at vi skal have fokus på udvikling i balance, så vi kan sikre de rette services til Allerøds borgere, uanset om der er tale om erhverv, skole, dagtilbud, ældrepleje eller andre behov som der skal afdækkes.

Vi skal se på vores byer som en del af noget større og derigennem sikre, at vi får mulighed for at udbygge vores kommune med både boliger og erhverv uden det sker på bekostning af den smukke natur, som vi er omgivet af.

Derudover skal vi blive bedre til at tænke i fælleskaber og sikre bæredygtighed, som kan give os lyst til at deltage i og tage ansvar for vores forenings- handels- arbejds- og familieliv.

Allerød er en kommune med mange gode resultater. Dem skal vi være stolte af og dyrke, så vi kan blive endnu bedre. Det skal vi bl.a. gøre ved at skabe en kultur, hvor der sættes pris på dem, som vil være med til at gøre en forskel for andre. Jeg går derfor ind for at kommunen skal bidrage til Allerødordningen, som giver tilskud til børn og unge i vores foreninger.

Mine mærkesager